Lige ved siden af Sallie's Restaurant & Snack Bar i Albertslund ligger Wittrup Motel, som blev opført af Sallie Zimmerhackel i 1955.
Wittrup Motel har særlige tilbud om overnatning til værter og alle gæster i forbindelse med afholdelse af fester, selskaber og konferencer på Sallie´s i både Albertslund og Taastrup.
Sallie havde en dansk partner, Oscar Wittrup, og derfor blev det ham, der lagde navn til motellet, mens hendes navn kom til at pryde restauranten.
Trods navnet var det Sallie, der satte præg på motellet. Både restaurant og motel bliver i dag drevet af Claus og Henrik Hansen, hvis morfar i sin tid overtog efter Sallie.
Motellet er et perfekt sted at overnatte - både, hvis du er på tur eller ferie på Sjælland eller i København, eller hvis du er til koncert, fest eller andet på Sallie's og gerne vil kunne nyde arrangementet uden at tænke på at skulle direkte hjem bagefter.
Danmarks ældste motel - i amerikansk stil
Wittrup Motel er Danmarks ældste, eksisterende motel og akkurat som restauranten er motellet både historisk og unikt, gammeldags og moderne på én gang. De fleste af værelserne er ombygget til 50'er stilen og de øvrige værelser er på vej, så Wittrup Motel snart er et autentisk, klassisk og historisk amerikansk motel - men med et moderne tvist, såsom hurtigt internet og lækre fladskærme med Chromecast.